For anden gang har der været brand i Karens Hus, den anden brand indenfor tre dage.

Det ved Agendaforeningen på nuværende tidspunkt:

Ca. klokken 01.36 fik politiet anmeldelsen om branden. Brandvæsnet og politi var hurtigt ved Karens Hus og gik straks i gang med slukningsarbejdet. Et arbejde som stod på i flere timer og først ved 7 tiden var branden slukket. Heldigvis kom ingen personer til skade, men branden har medført store materielle skader, på og i huset, som først skal genetableres inden huset igen kan bruges som normalt.

Det der oplyses af politiet på nuværende tidspunkt er at branden er opstået på bagsiden af huset, ved skuret/halvtaget, og så bredt sig videre til tagkonstruktionen, og til Jørgens kontor, i selve huset. 

Politiet efterforsker sagen, da de finder det mistænkeligt, at der idenfor en uge har været to brande samme sted. Årsagen til brandenes opståen kendes på nuværende tidspunkt ikke. Politiet har lavet brandtekniske undersøgelser på stedet. 

Når VI ved mere, så vender vi tilbage med flere informationer til jer.

Foto herunder taget af Agendaforenings medlemmer. (Store foto, klik på/marker billedet)

Foto fra natten den 27. december

Formiddag den 27. december. Skaderne ses tydeligt.